De vog dem - vi grov dem
en grav i vor have,
lagde dem ved siden af den alfar vej,
alle vore blomster skal smykke deres grave,
sønderjydske piger, i forglemme det ej !
Sådan skrev vor store digter Holger Drachmann i april 1877, og hvad det
vedrører ved mange Vaabenbrødre og Forsvarsbrødre -
men da jeg opdagede, at trods
alt, er der ikke mange, der er
bekendt med den historiske beretning om stedet - BØFFELKOBBEL - og hvad der
ligger bag Drachmanns smukke digt, vil jeg gerne på denne måde bringe denne
smukke og meget danske historie videre.
I det lille hus - Bøffelkobbel - boede en af veteranerne fra Tre-årskrigen 1848-51 Jørgen Fink og hans kone Kathrine.
Han var i denne krig blevet såret af en tysk kugle, der gav ham et dybt ar i
kraniet fra pande til isse. Efter behandling i Sønderborg blev han overført til
København - og han blev derved reddet.
I 1854 blev han gift med Kathrine født Hansen - og
fra Dybbøl, De købte husmandsstedet
Bøffelkobbel, hvor de foruden landbrug drev
et malteri. Selv om de var meget
dygtige, var de også meget fattige.
Under den 2. Slesvigske Krig i 1864 blev Bøffelkobbelhuset
på en meget ejendommelig måde brændpunkt i denne krigs begivenheder. Efter at
de danske soldater havde rømmet Dannevirke sti1lingen og stridt sig tilbage ad
landevejen fra Slesvig over Flensborg og Graasten til
Sønderborg, blev soldaterne stuvet sammen i huse og gårde langs denne rute, når
der endelig blev kommanderet: HVIL.
I flere døgn var Kathrine og Jørgen Fink værtsfolk for disse af
anstrengelser segnefærdige soldater, som af Kathrine blev opvartet med varmt
øl, mælk og kaffe.
Under belejringen af Dybbøl skanserne stod de danske forposter ved
Bøffelkobbel, hvor der i flere dage udspandt sig mange forpost fægtninger.
Mange af egnens beboere havde forladt deres hjem, og de - bl.a. Kathrine og
Jørgen Fink - måtte ofte gemme sig i kældre eller andre sikre rum, for ikke at
blive ramt under skududvekslingerne.
Kathrine og Jørgen Fink blev altså på deres husmandssted, mens den da
6-årige datter Marie blev bragt i sikkerhed på Broagerland.
Den 22. februar 1864 var forpost fægtningerne omkring Bøffelkobbelhuset
blevet meget stærke.
__
/
I ly af snetykningen var preusserne med en ret stor styrke ubemærket rykket frem gennem skoven og helt frem
til husmandsstedet. Den danske
Feltvagt var på l00 mand, blev .ført af løjtnant Helms, man den blev
omringet og alle taget til fange.
Blandt de ved denne episode faldne soldater var dragon Jens Christensen fra Spjellerup på Stevns, og
infanterist Hans Hansen fra Kyse nord
for Næstved. Begge blev - af hidtil ukendte årsager - bragt ind i huset hos
Kathrine og Jørgen Fink.
Disse to danske soldater hviler nu i graven "ved siden af den alfar vej" ved Bøffelkobbel. Kathrine og Jørgen Fink
udvalgte den bedste plads i deres forhave til et gravsted for de faldne soldater.
Jørgen gravede selv graven, og soldaterne blev lagt i den frosne jord uden
kiste, men broderligt dækket af dragonens blå kappe. De to husmands folk stod
en kort stund ved den åbne grav med foldede hænder - og Jørgen udtalte stille
(på dansk): Sov sødt i Jesu navn. Og så kastede han graven til.
Denne måtte desværre åbnes, da de preussiske
styrkers chef ønskede vished for, at Jørgen Fink talte sandhed med hensyn til
de to soldaters begravelse i haven. Da Preusseren havde set en flig af
dragonens blå kappe, fik Jørgen for anden gang lov til at kaste graven til.
For Kathrine og Jørgen Fink blev det et livsværk at pleje de to soldaters sidste hvilested i haven ved
Bøffelkobbel - og deres gerning vil altid stå som et meget smukt eksempel på og
udtryk for ægte og ærlig troskab mod det danske fællesskab.
Mange har gennem tiderne - også indtil 1920-Genforeningen
- besøgt Bøffelkobbel, men mest kendt er nok Holger Drachmann, hvis digt om
"De vog dem - vi grov dem en grav" er kendt
af mange i Danmark - og man forstår, at dette sted og dette steds beboere betog digteren
i 1877.
Kathrine og Jørgen Fink døde begge i 1905, og oplevede altså ikke
Genforeningen, mens barnet Marie, der var født i 1858, forblev ugift og døde i
1944 under 2. Verdenskrig.
De Danske Vaabenbrødre afslørede den 2o. maj
1941 ved en smuk højtidelighed en mindetavle for Jørgen Fink og hans kone, der
i 1864 begravede to danske soldater i deres have og holdt dette gravsted vedlige indtil deres død - og herefter holdt af datteren.
Inskriptionen
på soldaternes gravsted tolker i få, men meget rammende ord, hvad episoden ved
Bøffelkobbel kom til at rumme af menneskelighed midt i denne krigs gru:
FJENDEHAAND BRØD DERES LIVSENS VEIE VENNEHAAND
REDTE DET SIDSTE LEIE.
De danske Forsvarsbroderselskaber har fra l. december
1980 købt Danmarkshistoriens mest kendte, men også lille hus ved Bøffelkobbel,
hvilket må glæde alle danske Vaabenbrødre, at vor
organisation havde mulighed for at sikre dette mindesmærke for fremtiden - og
altså at det bliver bevaret som et minde om en af de meget smukke hændelser i
forbindelse med Danmarkshistorien.
Stedet er nu
fredet - og der er oprettet en
fond, som skal sikre, at der ikke kan ske noget med dette mindesmærke på grund
af økonomiske vanskeligheder.
I dag er huset beboet af formanden for Forsvarsbrødrene for Sønderborg
og omegn - Boje Mortensen - som holder stedet meget
smukt. og der er - som Drachmann skrev det - altid smukke blomster på
gravstedet. Det kan ikke nok anbefales, at gå ind i haven, for det må man
gerne, og hvis fru Mortensen er hjemme, så er der en lille mindesamling i
havestuen, som man også gerne må besøge. Men husk at give "en skærv"
til Bøffelkobbelfonden. Adressen er Amtsvejen 4, Bøffelkobbel, 6400 Sønderborg.
JULI
1991 A.A. Koldste